I modsætning til de fleste moderne alfabeter, som er afledt af et lille antal gamle skrifter, menes alfabetet at være opstået uafhængigt af hinanden i flere regioner i verden. Det tidligst kendte alfabet blev udviklet af det semitiske folk i det nordøstlige Afrika omkring 1.500 f.Kr. Dette skrift, der er kendt som proto-sinaitisk, bestod af 22 konsonanter og blev brugt til at skrive et semitisk sprog kaldet egyptisk. Et lignende skrift, kendt som ugaritisk, blev udviklet omkring samme tid i byen Ugarit, der ligger i det nuværende Syrien. Omkring 800 f.Kr. udviklede et andet semitisk folk, fønikierne, en variant af det proto-sinaitiske alfabet. Dette nye alfabet, som kun bestod af 22 bogstaver, blev senere tilpasset af grækerne. Det græske alfabet blev senere tilpasset af etruskerne og dannede i sidste ende grundlaget for det latinske alfabet, der anvendes i dag. Alfabetets historie er således en kompleks og fascinerende historie, der strækker sig over flere kulturer og århundreder.